Britisk Motor Show 2024 - Vind Et Olieskift

Nyt liv til gamle biler: Classiko åbner dørene for unikt værksted dedikeret til klassiske biler

Classiko BL Auto
Fra venstre: Brian, Rasmus og Mads fra Classiko

Bilentusiaster og fans af klassiske biler fra hele landet kan inden længe træde ind hos et
autoværksted dedikeret til deres klassiske firhjulede eje i Viborg. Classiko åbner dørene for
et bilunivers, hvor klassiske biler kan få genfundet deres charme og æstetiske sjæl fra yderst
til inderst.

Classiko har en mission.

Hvor man på et traditionelt værksted kan køre forbi og få skiftet vinterdæk og foretaget de
obligatoriske serviceeftersyn og reparationer på sin hverdagsbil, har mekanikerne hos

Classiko skabt fundamentet for et særligt værksted dedikeret til klassiske biler, såkaldte
young-timers og klassikere fra det europæiske og japanske marked.
Classiko ønsker at give de klassiske biler den kærlighed, de fortjener – hvad enten vi
snakker motor, undervogn, karosseri eller kabine.

Skal Escorten serviceres, trænger Porschen til et løft inden sæsonstarten, eller skal din
Toyota Corolla have lavet rust? Classiko tager hånd om de store og små projekter.
“Vi elsker biler og især klassiske biler! Vi mener, de har deres plads på landevejen og skal
holdes i live. Bilerne har både historier, sjæl og egenskaber, der er værd at bevare i sin
oprindelige stand.”, fortæller Rasmus Møller Vermeulen, der er direktør for Classiko.

Drømmeholdet til din drømmebil
Classiko er grundlagt på solide erfaringer med dybe rødder i autobranchen og det lokale.
Virksomheden er iværksat af Steen Haugaard Fransen, Martin Pedersen og Rasmus Møller
Vermeulen.

I det daglige vil kunderne blive mødt af Rasmus, der kommer fra en stilling som leder af
skadecenteret hos Sølvsten Biler i Viborg. Med sig bringer han mere end 10 års erfaring
som værkstedschef hos det tidligere Quickpot og uddannelser som både automekaniker og
autoteknolog.

De to medstiftere Steen Haugaard Fransen og Martin Pedersen bibringer stor erfaring med
henholdsvis opbygning af værksteder og reservedelsproduktion som vigtige ben i den nye
virksomhed.

Opkøb af Porsche-specialist
Som en ekstra ressource har Classiko opkøbt BL Auto v/Brian Løkke i Oksbøl. Brian Løkke
er en af landets førende eksperter inden for Porsche – en højt respekteret person i den
danske bilbranche kendt for sin dybdegående viden og passion for klassiske biler.
“Jeg ser frem til at bringe min ekspertise og kærlighed til klassiske biler til Classiko. Sammen
vil vi udvide vores tilbud og service til bilentusiaster.”, udtaler Brian Løkke, der også vil få sin
daglige gang hos Classiko sammen med den trofaste svend Mads Thomsen.

Hos Classiko vil man gøre sit bedste for, at kunden får en god oplevelse og afsætte den
nødvendige tid af til en dialog om, hvad der skal gøres med deres bil – med en enorm
baggrundsviden vil de guide kunderne til det rette resultat og sammen give de klassiske biler
den makeover, de fortjener.

“Vi går tilbage til de gamle dyder. På Gl. Skivevej 79 i Viborg, er vi i gang med at omdanne
1.500 kvadratmeter til vores nye værksted, så vi har pladsen der skal til – og vi ser frem til at
vise vores kunder det gode, gamle håndværk”, afslutter Rasmus Møller Vermeulen
Classiko slår dørene op til april 2024.

Kontakt Classiko

Har du spørgsmål, ønsker du at diskutere et potentielt projekt, eller har du brug for rådgivning om din klassiske bil?Vi er her for at hjælpe dig.

Udfyld kontaktformularen her på siden, og vi vender tilbage til dig hurtigst muligt.